Når en behandling ændres fra hospitalsbehandling til hjemmebehandling, er behandlingsansvaret stadig hospitalets. Der er derfor nogle juridiske rammer, som skal overvejes ved alle former for hjemmebehandling og - monitorering. Eksempler på områder er behandlingsansvar, tilsynspligt, journalføring og datasikkerhed. ***** Under filer finder du link til områder du skal være opmærksom på. Du finder også en tjekliste, som du kan bruge til at holde overblik over de juridiske områder i dit konkrete projekt.

Når en behandling flyttes til hjemmet, kan der være behov for at medgive forskellige former for teknisk udstyr. Det kan være udstyr som patienten selv lærer at håndtere eller udstyr som hjemmeplejen benytter. I dag anvendes en bred vifte af medicoteknisk udstyr, eksempelvis infusionspumper, analyseudstyr, C-PAP-udstyr, elektroniske vægte og blodtryksmålere. Alt efter hvilket udstyr du ønsker at anvende er det godt at overveje brugervenlighed, validitet, indkøb osv. ****** Under filer finder du link til oversigt over medicoteknisk udstyr som anvendes på Rigshospitalet i dag. Du finder også en tjekliste, som du kan bruge til at holde overblik over områder, som skal tænkes ind i dit konkrete projekt.

Patienter, som er i sygehusbehandling udenfor hospitalet, skal som udgangspunkt have udleveret behandlingen af hospitalet. Dette gælder også nødvendige utensilier. Behandlingen kan eksempelvis være medicin til intravenøs -, subkutan behandling eller parenteral ernæring. Utensilier dækker over alle de relevante remedier som behandlingen kræver, for eksempel infusionssæt, dropstativ, kanylebokse og lign. ********* Inden opstart er det relevant at være opmærksom på evt. begrænsende faktorer for medicinsk hjemmebehandling, herunder behov for monitorering under selve behandlingen og holdbarhed af medicinen. ******** Under filer findes en tjekliste over relevante aspekter omkring medicin og utensilier, som det kan være vigtig at medtænke i forbindelse med omlægning til eller udvikling af hjemmebehandling, som involverer medicin.

Omlægning til mere behandling i hjemmet vil ofte kræve udvikling af nye kompetencer. Dette kan være relevant både monofagligt og tværfaglige internt i afdelingen, men også for samarbejdspartnere i den primære sektor. Overvejelser kan være om den nye behandling kræver særlige færdigheder, som skal opøves (blanding af særlig medicin eller anlæggelse af drop) eller om der i højere grad er tale om viden og indsigt i processer og arbejdsgange (samarbejdsaftaler med primærsektor). Skal patienten selv varetage sin behandling i hjemmet, skal man overveje hvilken oplæring patienten skal have for at kunne varetage opgaverne. En tidlig information og inddragelse af medarbejderne vil kunne fremme ejerskab og forståelse af formål og mål med det nye behandlingstilbud. ***** I vedlagte tjekliste får du inspiration til, hvilke overvejelser du skal have i forhold til udvikling af kompetencer og undervisning.

Når en behandling helt eller delvist flyttes hjem til patienten eller tæt på dennes hjem, kan det kræve et øget samarbejde med sundhedsvæsenets øvrige aktører, Der indgås løbende aftaler med andre sektorer på nationalt og regionalt plan samt med sundhedsklyngerne og kommunerne. Herudover skal du være opmærksom på, at hjemmepleje, sundhedspleje, sundhedshuse/sygeplejeklinikker, nærhospitaler, lokale laboratorier kan overvejes som samarbejdspartner, når en behandling omlægges. ******* Tjekliste over forskellige muligheder i det tværsektorielle samarbejde er vedlagt, som en hjælp til overblik i dit konkrete projekt. Under links kan du finde hvilke aftaler, der er lavet med kommunerne. Her finder du også et link til Enhed for Sammenhængende Patientforløb

Når patientens behandling flyttes fra hospitalet til hjemmet, skal det dokumenteres og registreres i Sundhedsplatformen. Det er vigtigt lokalt at få beskrevet hvad og hvordan hjemmebehandlingen skal dokumenteres i Sundhedsplatformen. Herunder også hvem der er ansvarlig for dokumentationen. Det er ligeledes vigtigt at være særligt opmærksom på sektorovergange samt kommunikation og dokumentation til evt. involverede samarbejdspartnere. Endelig kan det være relevant at overveje om behandlingsforløbet kan understøttes digitalt f.eks. i form af udvikling af MinSP-assistent.

Omlægning til hjemmebehandling har som regel økonomiske konsekvenser. Det er derfor en god ide at udarbejde en "business case" hvor udgifter til det nuværende tilbud sammenlignes med udgifter ved hjemmebehandling. En business case har ikke kun fokus på økonomi, også patient- og kvalitetsmæssige gevinster er en del af den samlede vurdering i forhold til de videre prioriteringer. ****** En tjekliste over de økonomiske elementer, som du bør overveje findes som vedlagt fil. I vedlagte link finder du flere værktøjer som hjælp til at udarbejde en business case.

Når I tilrettelægger en ny hjemmebehandlings indsats, bør I overveje på hvilken måde, I kan inddrage patienterne og/eller de pårørende i udviklingen. Patienterne og de pårørende kan for eksempel deltage i planlægning af, udvikling af og beslutning om arbejdsgangene, kvalificere informationsmateriale og teknologi samt løbende give feedback og evaluere. **** I vedlagte tjekliste får du hjælp til, hvorledes du kan tænke patienternes stemme ind i udviklingen af hjemmebehandlingen. Her finder du også link til: • Rigshospitalets Enhed for Værdi for Patienten • Center for Patientinddragelse i Region Hovedstaden